Sidste post i The States

Vi er kede af at vi ikke har skrevet noget paa den sidste halv del af rejsen, men det skyldes at vi ikke har boet paa steder der havde internet. Dette bliver skrevet fra en PC i en skummel cafe i San Fran. Vi skriver noget mere naa vi kommer hjem

Kim, Lars og Bo

Niagara Falls

Dem kender vi alle. De på grænsen mellem USA og Canada. Byen "Niagara" ligger i Canada. Der er ikke så meget at sige om dem, de er store og flotte, og nu har vi set dem live:

Boston

Vi var kun i Boston en dag, men der er heller ikke så meget at se som turist. Vi brugte vores tid på bare at opleve byen og gå lidt rundt. Modsat de andre byer vi har set er Boston bygget før der var biler, så gaderne er smalle og der er en del gågader. Boston er den by der har mindet mest om en dansk by, hvilket vi sige, at der ikke er en 6-sporet highway lige igennem den :)

I Boston spiser man hummer, og det gjorde vi også. Det beste man kan sige om det er: Så har vi prøvet det!

New York på hostel

Vi besluttede at bo på hostel i NY af den simple grund, at alt andet var pisse dyrt. Selvom vi så godt nok skulle give 130 bobs for at have bilen parkeret i 4 dage.

Første indtryk af NY: Det er godt nok varmt. Vores teori er at fordi alle har AC varmer de byen ekstra op. Heldigvis havde vores værelse også AC, så vi kunne gå ind om eftermiddagen, når varmen var blevet for meget.

På vores værelse boede også en tysk iraner, der talte engelsk som Borat og Martin, forsangeren fra Doi, et ikke så kendt band fra Danmark.

I NY så vi selvfølge en masse: Frihedsgudinden, Empire State Building, MoMa, Central Park, China Town, Little Italy, Mac Store, WTC-site, og sikkert flere ting som vi har glemt

En ting vi ikke glemmer så hurtigt, er Les Mis på Broadway. Det var rigtig godt og vi sad så tæt på scenen, at vi kunne se hvor meget de spyttede på hinanden når de sang.

Back roads og Susquehanna

Efter en laekker nat paa Wingate, koerte vi ind og parkerede ved Alington National Cemetery og saa JFKs og den ukendte soldats grav. Alington er den ene ende af det de kalder The National Mall, som inkludere The Washington Monument, Lincoln Memorial, Vietnam Veterans Memorial og 117 andre Memorials. Vi saa en del af dem, samt The Whitehouse og Capitol Hill.

Vi sov den nat paa Motel 6, hvilket maa siges at vaere et crappy sted, og vi var tilsyneladende landet midt i et "black neighbourhood", vi var i hvert fald de eneste hvide vi kunne se. Lars havde total noia'en paa den nat, fordi han var sikker paa vi ville blive slaaet ned.

Vi brugte tirsdagen paa at koere for Baltimore til Philadelphia af en masse smaa veje og fik set en del aegte amerikanske smaa byer og enelige huse midt i ingenting. Undervejs spiste vi vores frokost aeble i Susquehanna State Park, som egentlig var ret paen :)

NB: Der er ikke nogle billeder denne gang, men vi kommer staerkt tilbage

Kaotisk start

Det var en mørk om stomfuld aften... eller også var det en meget lys og meget tidlig morgen. Vi stod op en time for tidligt fordi Kim havde stillet sit ur til kl 4:30 istedet for kl 5:30, men det gav os så tid til at se om Bo var blevet optaget på AU (Det var han!, jo tak, jo tak)

I Københavns lufthavnen var der ingen problemer, bortset fra at vi var møj tidligt og ventede i tre timer inden fly skulle flyve. Det gik også smooth at kommet til Paris, men så brød helvede løs! På vej ind til terminalen i bussen fra flyet, siger Bo: "Fuck, fuck, fuck?!?" Bo havde tabt sit pas i flyet og vi skulle med det næste fly 40 minutter senere. Så er "gode dyr rådne". Vi tonsede op i ankomsthallen, hvor vi fik sendt en gut ud til flyet for at lede. Denne gut var dog ikke særlig hurtig, så vi missede derfor vores næste fly (selv om vi løb alt hvad vi kunne). Meget rådne dyr!. Heldigvis kunne vi komme på et fly tre timer senere, og 8 timer senere var vi så i Washington DC, men.... det var vores bagage desværre ikke!

Efter vi havde overnattet på vores forudbestilte hotel, tog vi, med meget besvær, tilbage til lufthavnen for at hente vores bil og bagage,.... som så ikke var kommet endnu!. Efter endnu 3 timer og en den cruisen i Ford Taruasen, men indlejret hotel/motel-hunting, for vi endelig vores short og andre fornøden hedder. Vi sidder nu her på Wingate Inn og fejre det, ved at bo på et lidt for dyrt hotel.

"Hvorfor er det så, så vigtigt at få sine shorts?", spørger du nok dig selv, eller også gør du ikke, men det er nu ret ligemeget, for du får det at vide alligevel. DET ER KODYL VARMT og luftfugtigheden er kæmpe høj. På billeder ser en skum-svedende Mr. freeze, 2 sekunder efter vi er gået ud af lufthavnen.

Slut for denne gang, men her er lige et billede af Kim der hænger ud i flybaren: