Kaotisk start

Det var en mørk om stomfuld aften... eller også var det en meget lys og meget tidlig morgen. Vi stod op en time for tidligt fordi Kim havde stillet sit ur til kl 4:30 istedet for kl 5:30, men det gav os så tid til at se om Bo var blevet optaget på AU (Det var han!, jo tak, jo tak)

I Københavns lufthavnen var der ingen problemer, bortset fra at vi var møj tidligt og ventede i tre timer inden fly skulle flyve. Det gik også smooth at kommet til Paris, men så brød helvede løs! På vej ind til terminalen i bussen fra flyet, siger Bo: "Fuck, fuck, fuck?!?" Bo havde tabt sit pas i flyet og vi skulle med det næste fly 40 minutter senere. Så er "gode dyr rådne". Vi tonsede op i ankomsthallen, hvor vi fik sendt en gut ud til flyet for at lede. Denne gut var dog ikke særlig hurtig, så vi missede derfor vores næste fly (selv om vi løb alt hvad vi kunne). Meget rådne dyr!. Heldigvis kunne vi komme på et fly tre timer senere, og 8 timer senere var vi så i Washington DC, men.... det var vores bagage desværre ikke!

Efter vi havde overnattet på vores forudbestilte hotel, tog vi, med meget besvær, tilbage til lufthavnen for at hente vores bil og bagage,.... som så ikke var kommet endnu!. Efter endnu 3 timer og en den cruisen i Ford Taruasen, men indlejret hotel/motel-hunting, for vi endelig vores short og andre fornøden hedder. Vi sidder nu her på Wingate Inn og fejre det, ved at bo på et lidt for dyrt hotel.

"Hvorfor er det så, så vigtigt at få sine shorts?", spørger du nok dig selv, eller også gør du ikke, men det er nu ret ligemeget, for du får det at vide alligevel. DET ER KODYL VARMT og luftfugtigheden er kæmpe høj. På billeder ser en skum-svedende Mr. freeze, 2 sekunder efter vi er gået ud af lufthavnen.

Slut for denne gang, men her er lige et billede af Kim der hænger ud i flybaren: